fbpx
Annonce

Jutglá og Gavi scorede deres første mål for Barca

FCBARCELONA.DK - 19.12.21

Barca vandt lørdag aften med 3-2 hjemme over Elche i den spanske liga og her blev de to første mål sat ind af henholdsvis Jutglá og Gavi. Det var de to talenters første mål for Barcas førstehold.

22-årige Ferran Jutglá startede for første gang i karrieren inde for Barca og det viste sig at være en klog beslutning af Xavi. Den 22-årige angriber takkede for tilliden med scoringen til 1-0, da han steg til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i mål. Det var Jutglás første scoring for Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Også den blot 17-årige Gavi scorede sit første mål for Barca, da han efter en formidabel indsats brillerede i et angreb, hvor han smart vendte med bolden på midtbanen, driblede frem mod feltet og sendte bolden i mål via stolpen.

Udover Jutglá og Gavi var det endnu et Barca-talent, som sørgede for kampens afgørende scoring. 19-årige Nico kom på banen efter 72 minutter og scorede sejrsmålet efter 85 minutter på oplæg fra netop Gavi.

Se målene fra kampen her.

// Gavi // Ferran Jutgla
.:FORSIDE:.