fbpx
Annonce

João Félix: 'Vi bør være mere fokuserede'

Simon Arun Vrábel - 17.12.23

 


João Félix scorede holdets mål i pointdelingen i Valencia i går aftes. Efter kampen understregede han, at holdet skal være bedre til at omsætte deres chancer foran mål, men at man også skal holde nullet noget oftere.

Lørdag aften bragte João Félix Barca foran med 0-1 i udekampen mod Valencia, men noget overraskende fejrede portugiseren slet ikke målet. Det var den første ting som de fremmødte journalister efter kampen bad angriberen om at forklare.

’Det er fordi, at som fodbold er i dag, så kan du ende med at stå med en bittersød smag i munden, hvis man fejrer et mål, som så efterfølgende bortdømmes for offside eller en fejl, som er begået mange minutter før målet. Jeg vidste ikke om Raphinha var offiside eller ej’, udtalte Félix ifølge Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Herefter gav han sit syn på holdets problemer, som han mener gælder både angret og forsvaret. ’Sandheden er, at vi kommer fra to nederlag i svære kampe, men det er jo ikke fordi vi har spillet dårlig fodbold. Vi har chancerne, men vi skal vinde flere individuelle kampe, og så bør vi være mere fokuseret. Vi skal også være bedre til at holde nullet, for med den kvalitet vi har på holdet, så skal vi nok score mål’, forsatte Félix.

’Vi ønskede at få alle tre point i dag, og vi havde en masse chancer. Nogle af dem var ret store, og det er dem som, vi mangler at få omsat. Vi får ikke scoret mål, og samtidig formår vi ikke, at afholde vores modstandere fra at score, og så ender vi med at lide, som vi gjorde i dag’, afsluttede João Félix.

Portugiserens mål imod Valenca var hans tredje ligamål i denne sæson, og fordelt på samtlige turneringer er João Félix nu noteret for fem mål og tre assist fordelt over 18 kampe.



// Valencia // Joao Felix
.:FORSIDE:.