fbpx
Annonce

Indsatsen fra Demir i tirsdags skaber optimisme

FCBARCELONA.DK - 26.11.21

// Yusuf Demir

instabar


Yusuf Demir har haft mere end svært ved at gøre sig gældende i Barca siden ankomsten i sommer, men i tirsdags fik han chancen fra start mod Benfica og den greb han flot. Hans indsats skaber optimisme op til de kommende kampe.

Demirs spil har virket hæmmet og nervøst siden sæsonstarten og det har betydet meget lidt spilletid her i efteråret. Ronald Koeman havde tydeligvis ikke den store tillid til den unge østriger, men i tirsdags valgte Xavi overraskende, at indlede kampen mod Benfica med Demir på banen.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Her var det en helt anden Demir man så i aktion. Han udfordrede sin direkte modstander med sin hurtighed og teknik, ligesom han havde et godt blik for holdkammeraterne i sine pasninger.

Derudover var Demir centimeter fra at score et rent drømmemål, da han i bedste Messi-stil trak ind i feltet og sendte bolden mod mål med venstrebenet. Her måtte han frustreret se bolden prelle af på overliggeren.

Demir blev pillet ud efter lidt mere end en times spil, hvor han kunne forlade banen med god samvittighed. Han fik vist Xavi, at der er endnu et alternativ til den ellers hårdt svækkede offensiv og det skaber optimisme med henblik på de kommende kampe.

.:FORSIDE:.