fbpx
Annonce

I dag udløber Leo Messis kontrakt med Barca!

FCBARCELONA.DK - 30.06.21

// Lionel Messi


I dag er det sidste dag, i denne omgang i hvert fald, at Messi kan kalde sig Barca-spiller. Argentinerens kontrakt udløber ved midnat og derefter står han uden klub for første gang nogensinde i karrieren.

Messis kontrakt med Barca har udløb den 30. juni 2021 og det er i dag. Dermed mister Barca sin vigtigste spiller i historien og nu er der blot at vente på, om det lykkes at få en ny aftale på plads.

Det vil derfor være historisk når kontrakten udløber ved midnat, for dermed står Messi uden klub, noget som han aldrig har oplevet før. Gennem hele karrieren har han forlænget med Barca i god tid inden den gamle kontrakt udløb, men det er altså ikke sket denne gang.

Der har været forlydender og udtalelser der peger i retning af en forlængelse, men Messi selv er tavs. Han har fokus på Argentina og Copa América og vil tydeligvis ikke forholde sig til sin fodboldmæssige fremtid lige nu.

Præsident Joan Laporta har tidligere udtalt, at han håbede på en god fødselsdagsgave den 29. juni med en forlængelse med Messi, men den gave kom ikke.

Nu er så spørgsmålet hvornår der kommer en afklaring af Messis fremtid. Det kan jo reelt stadig nå at ske inden kontrakten udløber og måske Barca og Messi har en overraskelse klar i løbet af dagen, men intet tyder på det.

Dermed vil det være en kendsgerning, at fra midnat tilhører Messi ikke længere FC Barcelona. Der vil være historisk!

.:FORSIDE:.