fbpx
Annonce

Hvornår får man Vitor Roque at se i aktion?

Simon Arun Vrábel - 31.12.23

 


Alle venter i stor spænding på at se holdets nye angrebstalent Vitor Roque i aktion, men Xavi har angiveligt planlagt en rolig indfasning af brasilianeren, så det store spørgsmål er, hvornår han kommer i aktion for sin nye klub.

Lige siden Vitor Roque satte sine ben på catalansk jord, har de lokale medier fulgt ham tæt. Nu begynder spekulationerne om, hvornår Roque får sine allerførste officielle minutter, og det har avisen Sport et bud på.

Avisen mener nemlig at vide, at Roque rejser med holdet til Las Palmas, når det nye kalenderår skydes i gang med La Liga-kampen på udebane den 4. januar. Planen skulle dog ikke være, at den unge angriber kommer i aktion her, men blot at han får lov til at blive en del af truppens rutine. Samtidig vil Roque heller ikke have mere end en håndfuld træningssessioner med klubben inden ligakampen spilles.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det virker dog meget mere sandsynligt, at man allerførste gang får Vitor Roque at se blot tre dage senere, når Barca tager hul på denne sæsons Copa del Rey på udebane imod Barbastro. Endnu engang kommer det hele an på, hvor godt brasilianeren har taget Xavis taktiske ønsker til sig, men hvis kampen udformer sig favorabelt for catalanerne, mener Sport, at Xavi allerede nu overvejer at bringe Roque i spil i løbet af anden halvleg.

Det allervigtigste for Xavi er først og fremmest, at den unge brasilianer tager holdets taktik til sig, og at han får knyttet bånd med sine holdkammerater, så forventningernes pres ikke bliver for stort.

Falder alle brikkerne på plads betyder det således, at man allerede kan få Vitor Roque at se i Barca-trøjen når kampen mod Barbastro spilles om en uges tid.



// Vitor Roque
.:FORSIDE:.