fbpx
Annonce

Holdet retter fokus mod en spændende weekend

FCBARCELONA.DK - 01.12.21

// Real Betis // La Liga

instabar


Efter at have nydt to fridage, møder Barcas spillere i dag ind på træningsanlægget Ciutat Esportiva. Efter to sejre i træk i La Liga, har Barca blikket rettet mod top 4 i tabellen og lørdagens kamp mod Betis kan bringe dem tættere på.

Man fornemmer en spirende optimisme og en tro på, at holdet er på rette vej efter en skuffende indledning på sæsonen. Det resulterede i en fyring af Koeman og ansættelsen af Xavi. De to sejre over Espanyol og Villarreal gør, at Barca nu kan skimte den vigtige 4. plads, der vil give adgang til næste sæsons Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca må ganske vist nøjes med 7. plads, men Rayo Vallecano og Betis der ligger lige over dem, har begge spillet en kamp mere end Barca. Netop Betis er Barcas modstander på Camp Nou på lørdag, så med en sejr her, kan Barca komme kun ét point efter andalusierne og det stadig med en kamp på hånden.

Real Sociedad har været denne sæsons store overraskelse. De toppede ligatabellen på et tidspunkt, men nu er baskerne begyndt at vise svaghedstegn og de er nu nede på en 3. plads, med seks point mere end Barca, men også med en kamp mere.

Den kommende weekend venter der en ren topkamp, når Real Madrid gæster netop Real Sociedad, så her vil ét eller begge hold sætte point til, hvilket vil bringe Barca endnu nærmere målet om en topplacering, hvis Betis vel at mærke bliver besejret.

Det tegner derfor til en spændende weekend, ikke mindst set med Barca-briller og de kommende dage vil Xavi forberede sine spillere på den vigtige opgave der venter.

.:FORSIDE:.