fbpx
Annonce

Griezmanns problemer er fortsat under Koeman

FCBARCELONA.DK - 06.10.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Ronald Koeman

Antoine Griezmann har taget hul på sin anden sæson i Barca, efter en skuffende første sæson. På trods af stor tillid fra holdets nye træner Ronald Koeman, har den franske angriber ikke fået løst sine problemer.

Trods visse problemer i opgøret mod Sevilla, har Barca fået en fornuftig start på ligaen med to sejre og en uafgjort. Spillere som Ansu Fati og Coutinho har gjort det godt, mens det ser helt anderledes ud for angrebskollegaen Griezmann.

Koeman har vist Griezmann stor tillid med en plads i startopstillingen i de tre første ligakampe. Håbet har helt sikkert været at angriberen skulle tanke selvtillid og finde sit bedste spil frem, men det er på ingen måde sket.

Griezmann er stadig meget lidt med i spillet og når han endelig får chancen foran mål, mangler skarpheden. Det så man mod Sevilla, hvor to oplagte scoringsmuligheder blev misbrugt.

I hver eneste kamp er det Griezmann der er blevet peget på, når der skulle skiftes ud og spørgsmålet er, hvor meget tålmodighed Koeman har. Når Trincao er kommet ind i stedet på højre kant, er der sket langt mere end når Griezmann har spillet.

Der er efterhånden mange tilhængere der tvivler på, om Griezmann passer til Barcas måde at spille på og som tiden går uden der sker fremskridt, ligner han mere og mere et decideret fejlkøb.

Lige nu er Griezmann rejst hjem for repræsentere Frankrig i tre landskampe. Når han kommer tilbage skal han forsøge at overbevise sin kritikere om, at han fortsat bør være en del af startopstillingen.

.:FORSIDE:.