fbpx
Annonce

ESPN: PSG vil stjæle Wijnaldum for næsen af Barca

FCBARCELONA.DK - 05.06.21

// Wijnaldum


Den seneste tid har meget tydet på, at Wijnaldum snart ville blive præsenteret som ny Barca-spiller, men nu fortæller tv-stationen ESPN, at PSG har givet den hollandske spiller et tilbud som Barca ikke kan matche.

Georginio Wijnaldums kontrakt med Liverpool udløber den 30. juni og derfor kan han frit vælge hvilken klub han vil skifte til. Barca har længe lignet hans nye klub og der har været spekulationer om en præsentation allerede den kommende uge.

Nu kan situationen imidlertid meget vel ændre sig, for ESPN fortæller at Paris Saint-Germain nu målrettet går efter at nappe den erfarne midtbanespiller for næsen af Barca. De har angiveligt præsenteret hans agent for et meget attraktivt tilbud, som Barca på ingen vil kunne matche, på grund af klubbens svære økonomi.

Wijnaldum har længe været et specifikt ønske for Koeman og spørgsmålet er om det spiller ind for Wijnaldum, at Koeman fortsætter som Barca-træner den kommende sæson, eller om pengene vejer tungest.

Wijnaldum selv er tavs om sagen. Han opholder sig med det hollandske landshold, der forbereder sig til EM.

.:FORSIDE:.