fbpx
Annonce

Cruyff: 'Skatteregler ødelægger spansk fodbold'

Lars Ravn - 13.11.19

© Getty Images
// La Liga // Jordi Cruyff

Flere store spillere har forladt den spanske liga gennem de seneste år og nogle vælger den helt fra. I et interview udtrykker Jordi Cruyff sin bekymring for spansk fodbolds fremtid på grund af landets skatteregler.

Fra 2014 til 2018 blev Champions League vundet at spanske klubber fem gange, og i Europa League vandt Sevilla turneringen i tre år i træk startende fra sæsonen 13-14 til og med sæsonen 15-16. Derefter var der et års pause inden det igen var et spansk hold, som vandt turneringen. Det skete i sæsonen 17-18 da den blev vundet af Atlético Madrid.

Nu frygter Jordi Cruyff, der er søn af Barca-legenden Johan Cruyff, at Barca og Real Madrid har fået sværere ved at konkurrere med de andre topligaer i Europa. Sidste sæson var der ikke engang et spansk hold med i finalen i nogle af de to turneringer, og man kan måske frygte, at det er starten på en dårlig periode for spansk fodbold internationalt set.

'Skattesituationen i den spanske liga er for udenlandske spillere den mindst attraktive af alle de europæiske topligaer. I Italien har regeringen lavet nogle meget attraktive regler for spillerne. Fra næste år af kan de slippe for at betale skat af halvdelen af deres indtægter. Derfor er deres skatteprocent kun på 21 procent' lyder det ifølge Voetbal International fra Cruyff.

Det er dog ikke kun skattemæssigt, at den spanske liga halter efter de andre ligaer. Den bliver også sat til vægs af blandt andet England hvad tv-penge angår.

'I Spanien og England ligger skatteprocenten på 45 procent. I England har de kæmpe tv-aftaler, hvilket betyder, at klubberne kan tilbyde voldsomme lønninger. Det kan Spanien ikke hamle op med. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor folk undrer sig over, at fodboldspillere skal betale mindre i skat end andre. Men på den anden side er fodbold i Spanien meget vigtigere end politik for mange mennesker'.

'Tænk over det - Cristiano og Neymar er væk, og Matthijs de Ligt valgte Juventus frem for Barcelona. Jeg tror ikke, at det er et tilfælde. Vi ser konsekvenserne. Jo oftere, at topspillerne vælger end anden liga end La Liga, jo større er risikoen for, at de spanske topklubber vil miste evnen til at konkurrere i Champions League' slutter Jordi Cruyff.

Det bliver spændene at se, om Cruyff har grund til at være bekymret, men vi kan ikke andet end at vente og se hvad de kommende sæsoner bringer. Det er dog tydeligt at se, at der ikke er nogle af de store spanske hold der er kommet særlig godt fra start i denne sæson.

.:FORSIDE:.