fbpx
Annonce

Coutinho er taget hjem til Brasilien til undersøgelse

FCBARCELONA.DK - 31.03.21

// Philippe Coutinho


I går bekræftede Barca i en officiel udmelding, at den knæskadede Philippe Coutinho er rejst hjem til Brasilien. Formålet med turen er at blive undersøgt for den langvarige knæskade og blive behandlet.

Havde lægernes prognoser holdt stik da Coutinho i januar blev opereret i sit venstre for en meniskskade, ville han være tilbage på træningsbanen nu. Det er dog ikke sket, for knæet har givet komplikationer under genoptræningen.

Det er årsagen til, at Coutinho nu har fået klubbens tilladelse til at rejse hjem til Brasilien. Her skal knæet undersøges grundigt af specialister og der skal planlægges en behandling.

Barca melder ikke noget ud om hvor længe Coutinho planlægger at være væk, men som det ser ud nu, varer det et godt stykke tid før han kan spille igen. Dermed er der en reel risiko for, at sæsonen er slut for den brasilianske tekniker.

.:FORSIDE:.