fbpx
Annonce

Benito Villamarín vækker gode minder hos De Jong

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.02.21

// Real Betis // Frenkie de Jong


Senere i aften vender Barca og Frenkie de Jong tilbage til Estadio Benito Villamarín, hvor det gælder opgøret i La Liga mod hjemmeholdet Real Betis. At spille her vækker helt sikkert gode minder hos hollænderen.

De Jong scorede godt nok sit første mål for Barca allerede i sin fjerde kamp for klubben i en kamp mod Valencia i sidste sæson, men det var i Sevilla hos Real Betis, at midtbanespilleren scorede sit første mål på udebane for catalanerne.

Målet mod Real Betis på udebane i sidste sæson var første gang vi så De Jong lykkedes med et af sine karakteristiske og farlige dybdeløb ind i modstanderens felt og score. Det var hollænderens andet og sidste mål i sin første sæson i klubben.

I denne sæson er De Jong fortsat med at score flere mål efter dybdeløb ind i modstanderens felt. Hans dybdeløb river modstanderens forsvar fra hinanden og skaber farlige målchancer. I aften vender han så altså tilbage til Benito Villamarín, hvor det hele for alvor begyndte for 23-årige De Jong.

Som nævnt scorede De Jong to mål for Barca i sidste sæson, men i denne sæson har midtbanespilleren været meget mere målfarlig med hele seks scoringer allerede. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at De Jong scorede sit første mål i denne sæson for Barca den 16. december sidste år.

Det er kun halvanden måned siden og De Jong har kun skulle bruge de sidste13 kampe han har spillet for klubben på at score de mål.

Kampen mod Real Betis starter klokken 21.00 i aften og vises direkte i dansk tv på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.