fbpx
Annonce

Barca skal vinde i aften for at holde trit med toppen

FCBARCELONA.DK - 04.01.24

 


De tre øvrige tophold i La Liga, Real Madrid, Girona og Atlético Madrid var i aktion i går og her magede resultaterne sig således, at Barca skal bruge en sejr i aften over Las Palmas, for ikke at miste yderligere terræn.

Der er maksimalt pres på Xavi og hans spillere, når de sent i aften løber på banen til udekampen mod oprykkerne fra Las Palmas. Kendsgerningen er nemlig, at Barca nærmest panisk har brug for alle tre point.

Artiklen fortsætter under annoncen


De øvrige tophold var nemlig i aktion i går aftes og her lagde Real Madrid ud med at hente den ventede sejr over Mallorca, der på Estadio Santiago Bernabeu blev besejret med 1-0 på en noget sen scoring.

Senere blev der spillet topkamp mellem Girona og Atlético Madrid, et opgør der endte med sejr til Girona på 4-3, og hvor sejrsmålet faldt i dommerens tillægstid.

Derfor er Barca tvunget til vinde i aften, for alt andet end tre point vil distancere dem yderligere i kampen for at genvinde mesterskabet.

Kampen mod Las Palmas spilles kl. 21.30 og den kan ses på TV2 Sport X.



// La Liga
.:FORSIDE:.