fbpx
Annonce

Barca skal slutte gruppespillet godt af i aften

FCBARCELONA.DK - 13.12.23

// Royal Antwerp

I aften spiller Barca sin sidste kamp i Champions League gruppespillet, hvor de besøger bundholdet Royal Antwerp i Belgien. Her skal holdet forsøge at slutte godt af, selvom de allerede er videre i turneringen.

På sit pressemøde i går lagde Xavi ikke skjul, at han vil sende holdets unge reserver i kamp i aftenens udekamp, så de mere etablerede spillere kan få en pause. Det betyder dog ikke at Barca-træneren har afskrevet at gå efter sejren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Holdet har brug for en reaktion ovenpå søndagens skuffelse mod Girona, for endnu et nederlag vil være svært at kapere, også selvom det er i en relativ betydningsløs kamp, hvor hovedparten af stamspillerne bliver sparet.

Der er også det økonomiske aspekt, for det giver 2,8 mio. euro at hente en sejr i gruppespillet og de penge vil præsident Joan Laporta meget gerne have med hjem til den slunke klubkasse.

Barca er så godt som sikker på at vinde gruppe H, hvor kun meget store sejre til både Royal Antwerp og Shakhtar Donetsk ude over Porto på samme tid, kan fravriste catalanerne førstepladsen. Det scenarie virker ikke realistisk.

Det bliver et rent drama i Portugal, hvor Porto og Shakhtar mødes i en direkte kamp om den andenplads, der også giver adgang til ottendedelsfinalerne.

Sidste runde i gruppe H spilles i aften kl. 21.00. Desværre vises Barcas udekamp mod Royal Antwerp ikke på dansk tv.



.:FORSIDE:.