fbpx
Annonce

Barca skal indlede jagten på Top 4 i ligaen

FCBARCELONA.DK - 12.12.20

© Getty Images
// La Liga

Inden weekendens kampe indtager Barca en meget skuffende 9. plads i ligaen og som det ser ud nu, er mesterskabschancerne meget langt væk. Derfor handler det mere op at komme tættere på den vigtige top 4 placering.

Barcas indledning på denne sæsons La Liga har været noget nær en katastrofe og den dårligste i 33 år. Blot fire sejre i de første 10 kampe er det blevet til og det er langt fra det niveau man har set i snart mange år.

Atlético Madrid har skaffet sig et solidt forspring på 12 point og det er aldrig sket tidligere i historien, at et hold har vundet mesterskabet, efter at have været 12 point bagud. Derfor er det et realistisk scenarie, at Barca allerede har udspillet sin rolle i ligaen.

For Barca handler det derfor mere om, at undgå den helt store katastrofe, hvilket vil være at ende udenfor Top 4, der giver adgang til næste sæsons Champions League. Ingen kan forestille sig den fornemmeste af alle klubneringer uden FC Barcelona.

Lige nu er 4. pladsen 6 point væk, så det er slet ikke uopnåeligt indenfor relativt kort tid, men det kræver at der kommer flere på kontoen, end man har set indtil nu. Dertil kommer, at jo længere tid der går med uventede pointtab, jo mere vil nervøsiteten for fiasko snige sig ind på spillerne.

Barca kan tage et vigtigt skridt mod Top 4 med en sejr i morgen aften over Levante, et opgør der spilles på Camp Nou mod ligaens nr. 17.

.:FORSIDE:.