fbpx
Annonce

Barca på fjerdepladsen over højeste omsætning

Peter Vyff - 27.01.24

 


Barca har fortsat store økonomiske problemer, som daterer helt tilbage til perioden under corona-pandemien. Catalanernes situation er dog i bedring, hvilket kan ses på klubbens omsætning, der i sidste år var den fjerdehøjeste.

Det helt store diskussionsemne hos Barca har de sidste par år været økonomien, der har været under et stort tryk, grundet den faldende omsætning under corona. Ledelsen forsøger stadig at tøjle situationen, selvom det er en svær balancegang imellem at spare og fortsat være konkurrecedygtig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Meget tyder dog på, at ledelsen snart får bedre arbejdsbetingelser, da omsætningen er steget væsentligt i forhold til sidste år. Barca er nemlig steget fra en syvendeplads til en fjerdeplads på revisionsfirmaet Deloittes liste over de højest omsættende fodboldklubber.

Det skyldes især en 61% stigning i omsætning på kampdage, samt en 45% stigning i kommercielle indtægter. Barcas omsætning endte på 800,1 mio. euro, og det er tæt i toppen, hvor Real Madrid fører an med 831,4 mio. euro, og hvor Manchester City og Paris Saint-Germain udgør resten af top 3.

Barca og Real Madrid er de eneste hold fra La Liga i top 10, der domineres af seks Premier League-klubber.

1. Real Madrid - €831,4m.
2. Manchester City - €825,9m.
3. Paris Saint-Germain - €801,8m.
4. FC Barcelona - €800,1m.
5. Manchester United - €745,8m.
6. Bayern München - €744m.
7. Liverpool - €682,9m.
8. Tottenham Hotspur - €631,5m.
9. Chelsea - €549,4m.
10. Arsenal - €532,6m.



.:FORSIDE:.