fbpx
Annonce

Barca kan tage førstepladsen mod Granada

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.04.21

@ Getty Images
// Granada

Resultaterne i ligaen har flasket sig således i 2021, at Barca med en sejr over Granada i morgen kan tage førstepladsen med et point mere end Atlético Madrid på andenpladsen. Barca kan dermed tage et stort skridt mod mesterskabet.

Hvis Barca vinder torsdagens hjemmekamp over Granada, så vil det bringe catalanerne tilbage i toppen af La Liga, hvor de fire topklubber vil have spillet lige mange kampe. Med en sejr over Granada vil Barca stå godt i mesterskabskampen.

Barca er selvfølgelig storfavoritter mod Granada hjemme i Barcelona, selvom det sydspanske hold har overrasket og ligger i den bedste halvdel af tabellen. Alt andet end en sejr til Barca vil være en overraskelse, hvorfor Koeman da også med sikkerhed vil være skuffet over andet end de tre point.

Det er Atléticos pointtab fra weekenden, hvor de tabte til Athletic Bilbao på udebane, der nu gør, at Barca kan overtage førstepladsen allerede i morgen. Før det, så det ellers kun ud til, at catalanerne kunne spille sig på førstepladsen i den indbyrdes kamp mod Altético senere i maj måned.

Med Atléticos seneste pointtab kan Barca endda nøjes med uafgjort mod Granada og stadig vinde mesterskabet, hvis de vinder resten af kampene, men det bedste er uden tvivl at vinde over Granada i morgen. I så fald vil Barca kunne nøjes med uafgjort mod Atlético Madrid i fjerdesidste spillerunde.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.