fbpx
Annonce

Barca forventer en firedobling af lønbudgettet!

FCBARCELONA.DK - 27.01.22

// FC Barcelona

ps5 art


Det er ingen hemmelighed, at Barca i denne sæson lider under et dramatisk begrænset lønbudget for at opfylde reglerne inden for financial fair play i den spanske liga. Klubben forventninger til budgettet i næste sæson er dog markant højere.

På Camp Nou har man gennem de seneste år, ikke mindst på grund af coronapandemien, set sit tilhængelige lønbudget i førsteholdstruppen svinde ind. På grund af faldende indtægter er man gået fra et lønbudget på 671 millioner euro i sæsonen 2019-2020, til 348 millioner euro i 2020-2021, til dramatiske 98 millioner euro i den indeværende sæson. Det er et fald på hele 85% på blot få år.

Helt anderledes og markant mere lovende ser det dog angiveligt ud til sommer. Ifølge medierne Diario ARA og Goal, så forventer ledelsen på Camp Nou at have et lønbudget i omegnen af 400 millioner euro. Altså omkring en firedobling af det nuværende lønbudget.

Artiklen fortsætter under annoncen


Næste sæsons høje lønbudget kommer i hus på grund af et forventet overskud for sæsonen 2021-2022 på omkring fem millioner euro. I sæsonen 2020-2021 havde Barca et underskud på svimlende 481 millioner euro, hvilket har haft en kæmpe betydning for det nuværende og særdeles begrænsede lønbudget.

Udover at kunne præsentere et lille overskud for den igangværende sæson, så forventer Barca også at kunne præsentere nye hovedsponsorer, samt frasælge nogle af klubbens aktiver. Deruovder er præsident Joan Laporta lykkedes med at omlægge klubbens gæld til bedre vilkår, mens man også forhandler om en indbringende aftale med den spanske liga og fonden CVC.

Hvis prognoserne holder stik og Barca har et lønbudget på omkring 400 millioner euro til sommer, så vil det skabe helt andre muligheder for klubben på det internationale transfermarked. Her vil Barca kunne gå efter alle spillere uanset lønkrav og det giver derfor mening, hvorfor spillere som eksempelvis Erling Håland sættes i forbindelse med et skifte til Camp Nou.

.:FORSIDE:.