fbpx
Annonce

Barca fik sæsonens første udesejr i ligaen

FCBARCELONA.DK - 28.11.21

// La Liga // Villarreal

instabar


Barca fik hård modstand i lørdagens kamp i den spanske liga på udebane mod Villarreal, men scoringer af De Jong, Memphis og Coutinho sikrede en catalansk sejr på 1-3. Det var sæsonens første udesejr i ligaen for Barca.

Sæsonen har ikke været nogen dans på roser for Barca, som har haltet dramatisk efter i La Liga og Champions League. Med ansættelsen af klublegenden Xavi som træner er der dog kommet en fornyet gejst og tro på tingene på Camp Nou, hvilket gjorde sig til udtryk lørdag aften mod Villarreal.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


På en af de sværeste udebaner i den spanske liga hev Barca nemlig en sejr på 1-3 hjem efter en lige og hårdt kæmpet kamp. Barca kom foran ved Frenkie de Jong, men måtte se hjemmeholdet udligne med et kvarter igen. Catalanerne viste dog styrken og sikrede sejren på to sene scoringer af henholdsvis Memphis og Coutinho.

Barca fik dermed tre meget vigtige point i kampen tilbage mod toppen af tabellen i den spanske liga. Derudover var der tale om sæsonens første sejr på udebane i ligaen, hvilket er en særdeles god nyhed for Xavi og spillerne.

Sejren betyder, at Barca ikke har langt op til toppen af den spanske liga. Catalanerne har 23 point efter 14 kampe, mens Real Sociedad på andenpladsen af 29 point med samme antal kampe spillet.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.