fbpx
Annonce

Avis: Xavi forholder sig optimistisk af to årsager

Peter Vyff - 16.01.24

 


Der sættes store spørgsmålstegn ved Xavis fremtid hos Barca efter gårsdagens nederlag til Real Madrid. Ledelsen har dog angiveligt fortsat tiltro til cheftræneren, der skulle have to grunde til at forholde sig optimistisk.

Xavi måtte i går se sig udklasseret af Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, der kunne se sit hold løfte trofæet i den spanske Super Cup, efter en 4-1 sejr i finalen. Barca-træneren så sig derfor også nødsaget til at undskylde for den ringe indsats på det efterfølgende pressemøde, hvor han dog også gav udtryk for fortsat tro på projektet.

Cheftræneren har ellers ikke haft meget at glæde sig over de sidste par måneder, hvor Barca har præsteret langt under niveau, og hvor hans sæde kun er blevet varmere. Xavi har dog to gode grunde til at forholde sig optimistisk omkring fremtiden, hvilket avisen Mundo Deportivo i går kunne berette om.

Artiklen fortsætter under annoncen


For det første skulle Xavi havde set en ny glød i øjnene på spillerne, som ikke var til stede efter El Clásico-nederlaget i efteråret. Catalaneren betragter det efter sigende som et positivt udtryk i omklædningsrummet, hvor holdet er klar til at gå ud og modbevise alle de negative påstande i de kommende kampe.

Cheftræneren har for det andet også en tiltro til, at forsvaret, der var historisk stærkt sidste år, snart genfinder sin styrke. Det skal blandt andet ske med tilbagekomsten af Marc-André ter Stegen, João Cancelo og Iñigo Martínez, der alle i øjeblikket døjer med skader.

Xavi har derudover fokus på at forbedre formen hos Ronald Araújo og Jules Koundé, således at forsvaret i den sidste halvsæsonen kan spille langt bedre. Og deri ligger Barca-trænerens håb om, at redde en sæson, hvor holdet trods alt stadig er med i kampen om tre trofæer.



 

// Xavi
.:FORSIDE:.