fbpx
Annonce

Avis: Neymar skal tage det første skridt

Rune Stentoft Arlbjørn - 26.04.20

© Getty Images
// Neymar

Meget tyder på, at Neymar gerne vil tilbage til Barca og catalanerne er angiveligt også klar til at hente brasilianeren igen, men Neymar skal gøre sit til for at det kommer til at ske. Han skal tage det første initiativ.

Den catalanske avis Sport skriver, at Barca har en klar plan, som skal få brasilianeren tilbage til Camp Nou. Det første skridt i den plan er, at Neymar afviser kontraktudspillet fra PSG, og informerer dem om, at han vil væk fra klubben.

Sidste år forsøgte Barca at presse PSG til at lade Neymar gå, men denne sommer vil catalanerne ifølge Sport være mere afventende når det kommer til transferen af Neymar. De vil vente på, at den tidligere Barca-spiller tager det første skridt.

Sker det, så er Barca klar til at sætte alt ind på at hente Neymar tilbage. Ifølge de lokale medier i Barcelona, så er Neymar den helt store drøm at få tilbage. Barca prioriterer endda angiveligt købet af Neymar over et køb af angriberen Lautaro Martínez.

På grund af corona-pandemien, som har medført økonomiske problemer for de fleste klubber, så har Barca ikke råd til at betale et stort beløb for Neymar på engang. For at Neymar kan komme tilbage, skal PSG derfor acceptere en betaling i flere rater eller gå med til at få flere Barca-spillere i bytte, så nemt ser det ikke ud.

Lørdag afslørede Neymars agent, at FIFA bestemmer prisen på angriberen til sommer og at den er landet på 164 mio. euro.

.:FORSIDE:.