fbpx
Annonce

Avis: Lazio melder sig i kampen om Rakitic

Anders Lang Jensen - 13.05.20

© FC Barcelona
// Rakitic

Selvom Ivan Rakitic’ kontrakt med Barca først udløber i sommeren 2021, ligner kroaten en færdig mand på Camp Nou. Interessen denne sommer er stor, og Barca vil strække sig langt for at få solgt midtbanespilleren.

Længe lignede det oplagte valg Ivan Rakitic’ tidligere klub Sevilla. Men La Liga-klubben har, efter corona-krisens økonomiske spor, gjort det klart, at det ikke er sandsynligt for Sevilla at købe Rakitic. Og kroatens ønskedestination ser dermed nu ud til at være ude af spil.

Flere andre klubber i europæisk topfodbold melder sig dog på banen. Og senest skulle italienske Lazio have vist interesse i den kroatiske landsholdsprofil. Ifølge avisen Sport står Rom-klubben klar, hvis Ivan Rakitic skulle være åben for et skifte til italiensk fodbold efter sæsonen.

Ifølge avisen kræver Barca en pris på 20 millioner euro. Klubben er dog mere end klar på at sende kroaten videre fra det catalanske, og derfor lytter man angiveligt også seriøst til lavere tilbud.

.:FORSIDE:.