fbpx
Annonce

Avis: Ingen rotationer i aften trods Sevilla i næste uge

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.02.21

© Getty Images
// Real Betis

Der venter i aften en kamp i La Liga mod Real Betis efter at Barca tidligere på ugen spillede sig i semifinalen i Copa del Rey. I næste uge venter Sevilla i pokalturneringen, men det får angiveligt ikke Koeman til at spare spillere i aften.

Den catalanske avis Sport er klar med et bud på aftenens startopstilling til udebanekampen mod Real Betis i aften. Her mener avisen at vide, at Koeman stiller med sin stærkest mulige opstilling, selvom den første pokalsemifinale venter mod Sevilla om bare tre dage.

Semifinalerne i Copa del Rey spilles over to kampe, så Koeman vurderer måske, at der ikke er behov for at spare spillere i aftenens kamp mod Betis i ligaen. Det betyder, at han sandsynligvis starter med Ter Stegen i mål og Dest, Araujo, Lenglet og Alba i forsvaret.

På midtbanen ventes Koeman at indlede kampen mod Betis med De Jong, Busquets og Pedri, som har fungeret så godt sammen i de seneste kampe, hvor især De Jong og Pedri har gjort det godt i offensiven, mens Busquets har spillet sig op og gjort det glimrende på den defensive del af midtbanen. Busquets er ved at ligne sig selv igen.

I angrebet ventes Koeman at holde fast i konstellationen med Dembélé, Griezman og Messi. De tre tilsammen har scoret 14 mål her i starten af 2021. Det vil efterlade Braithwaite og Trincao på bænken fra start, men danskeren bliver sandsynligvis brugt som indskifter, mens Trincaos rolle er mere usikker på grund af skuffende præstationer fra ham.

Kampen mod Real Betis starter klokken 21.00, så det vil sige, at den officielle startopstilling ventes at være klar her på fcbarcelona.dk omkring klokken 19.45. Kampen vises direkte i dansk tv på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.