fbpx
Annonce

Avis: Carles Aleñá kan byttes med José Gayà

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.06.21

© Getty Images
// Aleña // Gayá

Fremtiden for både Carles Aleñá i Barca og José Gayà i Valencia er usikker som det ser ud lige nu, men nu tales der om, at de to spillere kan indgå i en byttehandel mellem de to klubber denne sommer.

Tidligere denne weekend kom det frem, at Barca angiveligt overvejer om de skal gå efter venstre backen José Gayà fra Valencia. Hvis det bliver tilfældet spekuleres der nu i, at Carles Aleñá kan blive brugt som betaling.

Valencia kan blive interesseret i at sælge deres anfører José Gayà for at få penge i kassen. Samtidig vil Valencia nok heller ikke være afvisende overfor at få Carles Aleñá til klubben. Den nye Valencia-træner José Bordalás har som bekendt trænet Aleñá i Getafe i denne sæson med stor succes.

Den catalanske avis El Mundo Deportivo skriver, at det vil være oplagt med en byttehandel mellem Barca og Valencia, som kan sende Aleñá længere sydpå af Middelhavskysten, mens Gayà så kan tage den anden vej nordpå til det catalanske.

Barca har endnu ikke endegyldigt besluttet at gå efter Gayà, mens Aleñás fremtid på førsteholdet heller ikke er afklaret endnu. Aleñá ventes at tage del i sæsonforberedelserne med Barca, så der kommer nok først en afklaring om Aleñá og Gayà senere denne sommer, hvor transfervinduet lukker den 31. august.

.:FORSIDE:.