fbpx
Annonce

Avis: Barca vil betale 15 mio. euro for Cabral

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.11.21

© Getty Images
// Arthur Cabral

instabar


Det er ikke nogen hemmelighed, at Barca er på udkig efter forstærkninger til angrebet i januars transfervindue. I sidste uge blev catalanerne sat i forbindelse med Arthur Cabral, som de angiveligt er klar til at betale 15 mio. euro for.

I de seneste dage har Barca angiveligt været i forhandlinger med FC Basel om deres brasilianske stjerneangriber, Arthur Cabral, der har scoret en del mål for schweizerne i denne sæson. Der tales nu om, at der er fremskridt i forhandlingerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


I 25 kampe har 23-årige Cabral indtil videre scoret 24 mål, hvilket har skabt interesse fra andre klubber. West Ham er ifølge meldingerne også ude efter den målfarlige brasilianer fra Campina Grande, hvilket angiveligt har fået Barca til at oppe sig i jagten på ham.

Barcas økonomi gør det stadig svært at hente spillere, så derfor har catalanerne tilsyneladende søgt efter en kreativ løsning med hensyn til at hente Cabral, men på grund af West Hams interesse i angriberen har Barca ifølge den catalanske avis Sport besluttet at imødekomme prisen på 15 mio. euro.

Hvordan Barca får råd til det vides ikke i øjeblikket, men avisen taler om, at betalingen kan blive delt op i tre rater, som kan hjælpe catalanerne med at købe Arthur Cabral, men det lader ikke til, at Basel er lune på idéen om det i øjeblikket.

.:FORSIDE:.