fbpx
Annonce

Avis: Barca er opmærksom på Marcelo Brozović

Rune Stentoft Arlbjørn - 01.07.21

© Getty Images
// Brozović

Barca leder fortsat efter en forstærkning til midtbanen efter, at det mislykkedes at hente Koemans ønskespiller Wijnaldum. Flere andre navne har været nævnt, men nu kan Marcelo Brozović fra Inter måske være en mulighed for catalanerne.

Ifølge den italienske presse er Barca opmærksomme på Brozović' situation i Inter. Den kroatiske midtbanespiller har kontraktudløb om et år og han er angiveligt åben for et skifte denne sommer. Den catalanske avis Sport nævner også historien om Brozović.

Koeman mener, at midtbanen har brug for en erfaren spiller. Derfor gik klubben efter Wijnaldum, men han valgte i sidste ende PSG. Senere er Barca blevet sat i forbindelse med Fabian Ruiz og Lorenzo Pellegrini, mens også den tidligere Barca-spiller Paulinho har tilbudt sig tilbage til klubben.

Det vurderes, at spillere som Fabian Ruiz og Lorenzo Pellegrini kan blive svære at købe fri fra deres klubber på grund af økonomien i handler som disse, mens Paulinho på den anden side kan vise sig at være en god mulighed både sportsligt og økonomisk, men Brozović kan også vise sig realistisk at hente.

Hvis Inters angivelige interesse i Jordi Alba er reel kan Inter og Barca indgå en byttehandel med Alba og 28-årige Brozović. Barca kan være klar til at slippe Alba denne sommer, hvis han ikke vil gå ned i løn. Går Alba ned i løn er catalanerne dog klar til at beholde deres egenudviklede spiller.

Alba har en lang kontrakt med Barca til 2024, så det kan blive svært for Inter at købe venstre backen, da de ligesom Barca er hårdt ramt på økonomien grundet corona-pandemien. Derfor kan en byttehandel vise sig at være en mulighed for de to klubber.

.:FORSIDE:.