fbpx
Annonce

Avis: Agüero og Alaba kan være Barcas sommerkøb

Anders Lang Jensen - 24.01.21

// Alaba // Sergio Agüero


Den sportslige retning i Barca står lige nu ved en skillevej forud for præsidentvalget, der skal tegne fremtidens projekt. På transferfronten gør det, at klubben ikke kan købe spillere nu, men i stedet kigges der mere efter frie transfers.

Som tidligere beskrevet er Bayern Münchens David Alaba ikke afskrevet som mulig ny Barca-spiller. Østrigerens økonomiske krav har hidtil været urealistiske for Barca at imødekomme, men spillerens agent Pini Zahavis forhold til præsidentkandidaten Joan Laporta gør forsvarsspilleren til en reel mulighed.

Derudover kigger man i det catalanske efter andre spillere med kontraktudløb. Hidtil har navne som Eric Garcia, Memphis Depay og Georginio Wijnaldum været nævnt, men ifølge avisen Mundo Deportivo har kandidaterne til præsidentvalget modtaget muligheden for at sikre sig Manchester Citys argentinske angriber Sergio Agüero.

32-årige Agüero har kontraktudløb hos den engelske topklub, og på Camp Nou overvejer man muligheden nøje. Sydamerikaneren er nær ven med Lionel Messi og vil kunne give vigtig erfaring til positionen som 9’er, der også er behov for at styrke i Barca.

ifølge Mundo Deportivo overvejer alle tre præsidentkandidater begge spillere seriøst. De kunne levere på topniveau fra starten og uden at koste en transfersum, som klubben lige nu ikke er i stand til at betale for nogen spillere.

.:FORSIDE:.