fbpx
Annonce

Alt andet end tre point i aften vil være en katastrofe

FCBARCELONA.DK - 23.11.21

// Benfica


instabar


Der er ikke så meget at rafle om... Barca skal vinde over Benfica i aften på Camp Nou, hvis de ikke vil risikere at ryge ud af Champions League allerede i gruppespillet. Derfor hviler der et massivt pres på Xavi og hans spillere.

At ryge ud allerede i Champions League gruppespillet vil kun kunne betegnes som en katastrofe, når man taler om FC Barcelona. Man skal helt tilbage til 2001 for at finde seneste eksempel på, at Barca ikke kom videre til 1/8 finalerne, så der vil være tale om historieskrivning, hvis det sker denne sæson.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Risikoen er absolut til stede, for lykkes det ikke at besejre Benfica i aftenens kamp, ser det mere end sort ud for catalanerne. Med uafgjort vil Barca stadig være to point foran Benfica i kampen om den eftertragtede andenplads, men i sidste runde skal Barca møde bomstærke Bayern München på udebane, mens Benfica tager imod bundproppen Dynamo Kiev. Her er det mest realistiske scenarie desværre at Barca taber og Benfica vinder, og så vil Benfica tage andenpladsen.

Indlysende er det, at nederlag mod Benfica vil være et endnu værre scenarie for Barca, for så vil de ryge ned på en 3. plads inden sidste runde i gruppespillet.

Modsat vil en sejr til Barca i aften defintivt sikre holdet andenpladsen i gruppen, for så vil de komme fem point foran Benfica og så er der råd til at tabe mod Bayern i sidste runde. Med andre ord har Barca det i egne hænder og det er et godt udgangspunkt, der vil være med til at motivere spillerne.

Xavi står dog med en afbudsramt trup, hvor især offensiven er svækket. Holdet havde mere end svært ved at skabe chancer i lørdags mod Espanyol, hvor det blev til en smal og ikke uheldig 1-0 sejr. Benfica er en langt stærkere modstander, så Barca skal steppe op i forhold til i lørdags rent offensivt, hvis de tre point skal i hus.

Da de to hold mødtes i det omvendte opgør i slutningen af september, vandt portugiserne med knusende 3-0 på egen bane.

Den afgørende og spændende kamp fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV3+.

.:FORSIDE:.