fbpx
Annonce

Afstemningen om Espai Barca er i fuld gang

FCBARCELONA.DK - 19.12.21

© FC Barcelona
// Espai Barca

Det er i dag at Barcas medlemmer stemmer om det prestigefyldte projekt Espai Barca, hvor Camp Nou skal moderniseres og udvides. Der kan stemmes digitalt og det har flere tusinde allerede gjort.

Der kan blive skrevet klubhistorie i dag, for er der flertal for at gennemføre Espai Barca, vil det være første skridt til et nyt og topmoderne stadion. Klubbens mange medlemmer bliver spurgt om de mener at Espai Barca skal gennemføres og om der i den forbindelse skal optages lån for 1.500 mio. euro, svarende til cirka 11 mia. kr.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Det er ikke blot Camp Nou der skal moderniseres. Også området omkring stadion renoveres med en ny stor indendørs arena, et hotel og kontorer. Der er uden sammenligning tale om den største investering i FC Barcelonas historie.

Lige over 110.000 medlemmer er stemmeberettiget og de kan stemme ved enten at møde frem på Camp Nou, eller ved at stemme digitalt via mobil eller computer. Det er første gang at Barca afholder en elektronisk afstemning.

Da uret rundede 13.00 havde i alt 22.393 medlemmer afgivet deres stemme og der kan stemmes frem til kl. 21.00 i aften.

Inden dagens træning mødte de spillere op, der også er medlem af klubben, for at stemme, blandt dem Piqué og Riqui Puig:





.:FORSIDE:.