fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Osasuna 2 - 0

FCBARCELONA.DK - 11.01.24

© Getty Images
// Osasuna

FC Barcelona: Peña, Balde, Araujo, Christensen, Koundé, Sergi Roberto (Pedri 61’), De Jong, Gündogan, Raphinha (Yamal 42’), Torres (Félix 61’), Lewandowski

Bænk: Astralaga, Casadó, Kochen, Fort, Pedri, Fermín, Romeu, Roque, Yamal, Félix og Marc Guiu

Mål: 1-0 Lewandowski (59’), 2-0 Yamal (90’)

Barca mødte Osasuna i semifinalen i den spanske Supercup, et opgør der blev spillet i Saudi Arabien. Her kæmpede de to hold om at møde Real Madrid i søndagens finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca tog initiativet fra start og allerede efter seks minutter kom deres første forsøg, da Andreas Christensen afsluttede på en returbold på et hjørnespark, men målmanden parerede. Et par minutter senere var det Torres der forsøgte sig, men bolden gik forbi mål. Lige efter viste Osasuna tænder for første gang med et skud tæt forbi mål. Baskerne koncentrerede sig dog mest om defensiven og stod ofte med fem mand i bagerste kæde, hvilket gjort det svært for Barca at finde plads.

Efter et kvarters spil lykkedes det for Barca at fange Osasuna højt på banen og det resulterede i en god opstilling, hvor Lewandowski kom fri og afsluttede, men målmand kom ned med en god redning. Herefter fulgte en længere periode, hvor Osasuna fik lukket godt af. De begik samtidig en del frispark og det gjorde det svært for Barca at finde ind i en rytme. Først efter en halv times spil fik Barca afsluttet igen, men Raphinha måtte nøjes med et hjørnespark. På det hjørnespark fik Lewandowski en helt åben hovedstødschance, men bolden strøg tæt forbi mål. Her burde polakken have bragt sit hold foran.

I det 39. minut lykkedes Osasuna med en omstilling, hvor Budimir tørrede Araujo og kom fri, men Peña kom godt ud af målet og fik pareret. Lige efter var der skidt nyt for Barca, for Raphinha satte sig ned på banen og tog sig til det ene lår. Han kunne ikke spille videre og Yamal kom på banen i stedet uden at have varmet op. Halvlegen blev sluttet af med et skud fra distancen af Osasuna, men igen stod Peña hvor han skulle. Barca kunne dermed gå til pause efter 45 minutter som de havde domineret, med uden at kunne drage nytte af det.

Barca fortsatte med at dominere fra anden halvlegs start, men det kneb gevaldigt med at få sat en chanceskabende pasning ind. Der blev spillet meget på tværs og bagud, mens tingene løb ud i sandet i det fremadrettede spil. Netop inden at uret rundede en time erobrede Christensen en bold og sendte den videre til Gündogan, der hurtigt spillede til Lewandowski. Han tog et godt træk og sendte køligt bolden i nettet til 1-0. Lige efter valgte Xavi at sende Félix og Pedri på banen i stedet for Torres og Sergi Roberto.

Barca fortsatte med at sidde på spillet og midt i halvlegen kom Félix til en god afslutning, hvor målmanden kom ud i fuld længde og afværgede til hjørne. Osasuna var tvunget til at komme længere frem på banen, men de virkede ikke som nogen stor trussel og Barca fik relativt nemt stoppet hvad der kom. Et kvarter før tid fik Barca skabt en god situation, hvor Lewandowski kunne afslutte, men han blev tacklet i skudøjeblikket. Lige efter sendte Gündogan et skud af sted, som målmanden tog sig af. Kort efter viste Osasuna at de stadig var med i opgøret, da Bodumir kom fri i feltet og fik afsluttet, men Peña var på plads i målet.

Det lykkedes for Osasuna at komme mere på bolden, men de efterlod også mere plads bagude. Det forsøgte Barca at udnytte med dybe bolde, men uden held. Osasuna var tvunget til at satse alt og i det 88. minut havde de et skud fra distancen, hvor bolden gik tæt over mål. Barca koncentrerede sig om at lukke af i kampens sidste minutter fremfor at gå efter et mål mere. Osasuna forsøgte at lægge et pres, men de blev straffet i dommerens tillægstid af en omstilling, hvor deres forsvar blev spillet tyndt, så Yamal kunne lukke kampen med en 2-0 scoring. Mere skete der ikke og dermed er Barca fortjent klar til finalen mod Real Madrid søndag aften.

.:FORSIDE:.