fbpx
Annonce

Piqué: 'Bliver ikke præsident lige med det samme'

FCBARCELONA.DK - 31.10.19

© Getty Images
// Gerard Piqué

Gerard Piqué har aldrig lagt skjul på, at han en dag ser sig som præsident for Barca. I går slog han dog fast, at det ikke er noget der ligger lige om hjørnet og han afviste samtidig, at han vil være træner når karrieren er slut.

Det var i en lang snak med Cadena SER, at Piqué kom ind på sine fremtidsplaner. 'Jeg nyder det rigtig meget lige nu og det ville være skørt, at tænke for meget på fremtiden. Den dag jeg ikke længere er betydningsfuld for holdet, må jeg tage et skridt til siden, men min kontrakt udløber i 2022, hvor jeg er 35 år' sagde han.

Han blev spurgt til drømmen om at blive præsident for Barca. 'Som tingene ser ud lige nu, er det ikke noget jeg vil kaste mig ud i. Jeg har altid haft lyst til at være det, men på kort eller mellemlang sigt ser jeg mig ikke som præsident for Barca. Hvis jeg bliver det en dag, skal det være for at gøre det godt og lige nu har jeg gang i andre ting' var svaret.

Piqué blev også spurgt om trænervejen kunne være en mulighed. 'Jeg ser ikke mig selv som træner. Barca er min passion og min kærlighed til klubben fylder alt' afsluttede han.

.:FORSIDE:.