Video: Westfalenstadion jublede over Fatis scoring

FCBARCELONA.DK - 11.12.19

© Getty Images

Tirsdag var der forud for aftenens runde i Champions League meldinger om, at man i Dortmund var særdeles utilfredse med, at Barca stillede med reserver mod Inter. Catalanerne vandt dog over italienerne, hvilket skabte en massiv jubel på Westfalenstadion.

Barca var som bekendt allerede sikret førstepladsen i gruppen inden tirsdagens sidste gruppekamp i Champions League og Ernesto Valverde startede derfor logisk nok med et reservespækket hold mod Inter. Det skabte angiveligt en stor utilfredshed hos Dortmund, som var afhængige af, at Inter smed point mod catalanerne.

Dortmunds utilfredshed viste sig dog at være ubegrundet, da Barca som bekendt vandt med 1-2 ude over Inter og dermed sendte Dortmund videre til ottendedelsfinalen. Glæden i det tyske var da heller ikke til at tage fejl af, da Ansu Fati i slutningen af kampen i Milano sikrede sejren til Barca. De tyske tilhængere på Westfalenstadion brød ud i jubel, da de på deres telefoner kunne se, at den unge angrebskomet havde scoret.

Se tilhængerne på Westfalenstadion bryde ud i jubel, da det står klart for dem, at Ansu Fati har scoret for Barca mod Inter.

You must have the Adobe Flash Player installed to view this player.

.:FORSIDE:.