fbpx
Annonce

Video: Vigtig sejr til Barca B i lokalopgør

FCBARCELONA.DK - 06.01.20

// Barca B

Mens Barcas førstehold måtte nøjes med 2-2 mod Espanyol, viste Barca B anderledes solide takter, da de tog imod Espanyol B i weekenden. Det endte med en helt fortjent sejr på 2-0, hvilket holder liv i oprykningsdrømmen.

Tilfældighederne gjorde at lokalrivalerne Barca og Espanyol tørnede sammen to gange denne weekend, både med førsteholdet og B-holdet.

Både Barca B og Espanyol B kæmper for at rykke op fra 2. division B, så der stod meget på spil, da de to naboer mødtes på Estadi Johan Cruyff. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Barca B var det klart bedste hold.

Det startede ellers skidt med et brændt straffespark af Monchu, der kunne have givet Barca B en perfekt start. Hjemmeholdet holdt dog fast og sad solidt på kampen. Det gav resultat efter en halv time, da Araujo fik foden på et indlæg til en 1-0 scoring.

Barca B fortsatte med at dominere, mens Espanyol ikke virkede som den store trussel. Efter en lille times spil kom scoringen til 2-0, da Collado satte sidste fod på et godt oplæg af Akieme. Barca B havde chancerne til flere mål, men det blev ved de 2-0.

De tre point betyder, at Barca B kravler op på en 5. plads i tabellen, kun tre point fra topholdet Sabadell, så det er meget lige i toppen. De fire øverste hold får playoff-kampe om oprykning til landets næstbedste række.

Barca B benyttede følgende spillere i opgøret: Sergi Puig, Mingueza, Guillem, Riqui Puig, Álex Collado, Monchu, Abel Ruiz (Sarsanedas 89'), Hiroki (Saverio 62'), Ronald Araujo, Jandro (Reis 74') og Akieme.

Se kampens højdepunkter her:

 

.:FORSIDE:.