Video: Træning med fokus på kampen mod Girona

FCBARCELONA.DK - 21.09.18

Efter at have holdt fri torsdag, svingede Ernesto Valverde igen pisken over sine spillere, da der i dag blev trænet med høj intensitet på træningsbanen. Her blev fokus rettet mod søndagens opgør mod Girona.

En enkelt fridag blev der plads til i går i Barcas stramme program, der byder på to ugentlige kampe i øjeblikket. Næste opgave er søndagens hjemmekamp mod catalanske Girona.

Ved træningen i dag kunne Valverde glæde sig over, at Sergi Samper blev klarmeldt, efter at have siddet udenfor en måneds tid på grund af en ankelskade.

Til gengæld manglede Arthur ved træningen. Han er plaget af lidt småproblemer og trænede derfor i træningslokalet.

Barca træner igen lørdag kl. 18.00, hvorefter Valverde udtager sin trup til søndagens kamp.

Se her en video fra dagens træning:

You must have the Adobe Flash Player installed to view this player.

.:FORSIDE:.