Holdet trænede for sidste gang i opdelte grupper

FCBARCELONA.DK - 30.05.20

© FC Barcelona

I dag trænede Barcas spillere for sidste gang opdelt i to grupper på to særskilte baner. I morgen har de fri og på mandag er det for første gang tilladt at samle hele truppen til fælles træning.

Ved dagens træning fortsatte Luis Suárez de gode takter og ligner en mand, der er klar til at spille. Som de øvrige træninger denne uge, var spillerne opdelt i to grupper, der trænede på hver sin bane, som coronaregelmentet siger.

Spillerne har med garanti glædet sig over, at det var sidste gang at de skulle være opdelt. De kan nu nyde en fridag i morgen søndag og mandag formiddag kan hele truppen træne sammen for første gang, siden al fodbold blev stoppet i marts måned på grund af corona-smitten.

Der kom en dårlig nyhed ved træningen, for Monchu pådrog sig en lårskade. Monchu tilhører B-holdet, hvor han er anfører, men han har trænet med førsteholdet siden opstarten. Nu venter der ham en pause, som klubben endnu ikke har meldt ud om, hvor længe man forventer den varer.

.:FORSIDE:.