fbpx

Video: Raphinha lykønsker Neymar med VM-udtagelse

FCBARCELONA.DK - 20.05.26

© X
// Neymar // Raphinha

Raphinha greb straks telefonen for at fejre udtagelsen af den tidligere Barca-stjerne Neymar til den brasilianske VM-trup. Det skete efter uger med intens debat om, hvorvidt Carlo Ancelotti ville tage den rutinerede angriber med.

Spørgsmålet om Neymars deltagelse ved sommerens slutrunde i USA, Canada og Mexico har i månedsvis været det helt store samtaleemne i Brasilien. Men nu er det officielt, at den tidligere blårøde troldmand er en del af truppen. Kort efter offentliggørelsen delte Neymar en video på de sociale medier, som viser den store forløsning og en FaceTime-samtale med Barcas nuværende profil, Raphinha.

Artiklen fortsætter under annoncen


De to landsholdskammerater lagde ikke skjul på deres tætte bånd og den gensidige respekt under opkaldet, hvor der blev sendt store ord afsted i retning af Catalonien.

'Tusind tak for alt, Raphinha, fra bunden af mit hjerte. Du ved, hvor meget du betyder for mig. Alt kommer til at gå godt, og vi kommer til at vinde den forbandede turnering' lød den kontante og selvtillidsfulde udmelding fra Neymar i videoen.

Se videoen herunder, hvor Raphinha taler med Neymar efter VM-udtagelsen.

 
.:FORSIDE:.