Video: Philippe Coutinho er ankommet til München

FCBARCELONA.DK - 18.08.19

Søndag formiddag ankom Philippe Coutinho til München i Tyskland, hvor han senere i dag vil gennemgå sit lægetjek og efterfølgende skriver under på den 1-årige lejeaftale, som gør ham til Bayern-spiller i denne sæson.

Kun et lægetjek og en kontraktunderskrivning mangler, før Philippe Coutinho officielt kan kalde sig Bayern-spiller i denne sæson. Tyskerne lejer som bekendt brasilianeren og har sikret sig en købsoption på 120 mio. euro til næste sommer.

Søndag formiddag kunne Sky Sports vise billeder af Coutinho, som ankommer til lufthavnen i München. Tidligere har Barca gennem Guillermo Amor bekræftet enigheden med Bayern München om en lejeaftale, men handlen er ikke blevet offentliggjort af catalanerne på traditionel vis endnu. Det ventes at ske, når Coutinho har gennemgået sit lægetjek og underskrevet sin kontrakt.

Se Coutinho ankomme til München herunder.

.:FORSIDE:.