Video: Paulinho lagde vejen forbi træningen

FCBARCELONA.DK - 10.10.18

Barca-spillerne fik sig onsdag en overraskelse ved formiddagens træning på Ciutat Esportiva, da Paulinho troppede op for at hilse på sine gamle holdkammerater og på Ernesto Valverde.

Paulinho forlod som bekendt noget overraskende Barca i sommer, hvor han besluttede at vende tilbage til kinesisk fodbold. Onsdag formiddag var Paulinho tilbage i Barcelona for en kort stund, hvor han lagde vejen forbi træningen i Barcelona for at hilse på sine gamle holdkammerater.

'Det er dejligt at være tilbage igen og hilse på mine gamle holdkammerater. Jeg har det godt i Kina, hvor jeg kender holdet og byen rigtig godt. Nu da jeg var i Barcelona ville jeg ikke gå glip ad at hilse på mine venner, mine holdkammerater og på staben i klubben' sagde Paulinho til Barca TV.

'Jeg husker tilbage på min sæson i Barca med stor glæde. Vi vandt ligaen og Copa del Rey, men det vigtigste er den kærlighed jeg stadigvæk har til spillerne og som de har til mig. Jeg følger stadig med i Barcas kampe, hvis tidsforskellen tillader det. Barca er som de altid har været - de spiller godt og vinder kampe. Jeg håber, at de vinder det hele i år'.

'Jeg kender Coutinho rigtig godt, for vi har både spillet sammen på landsholdet og her i Barca. Jeg kender også Arthur og han vil helt sikkert falde til i Barca på grund af hans stil og den måde Barca spiller på' sagde Paulinho til Barca TV.

Se en video fra Paulinhos besøg herunder.

.:FORSIDE:.