fbpx
Annonce

Video: 10 år siden Iniestas kongemål mod Chelsea

FCBARCELONA.DK - 06.05.19

© Getty Images
// Liverpool

I dag er det præcis 10 år siden, at Andrés Iniesta i sidste sekund på magisk vis hamrede bolden op i krogen i Champions League semifinalen mod Chelsea og dermed sendte Barca i finalen.

Det var den 6. maj 2009, hvor Barca besøgte Stamford Bridge i London. Her skulle catalanerne forsøge at spille sig videre til Champions League finalen efter at have spillet 0-0 hjemme på Camp Nou i den første kamp.

Og det startede ikke godt for Barca, som kom bagud allerede efter ni minutter på et flot mål af Michael Essien. Herefter pressede Barca på, men man skulle helt hen til det tredje tillægsminut, før Messi sendte bolden hen til Iniesta på kanten af feltet, som resolut bankede bolden op i krogen med højre fod. Dermed endte kampen 1-1 og Barca gik videre til finalen på reglen om udebanemål. I finalen vandt Barca med 2-0 over Manchester United.

Gense den legendariske scoring af Iniesta og resten af højdepunkterne fra semifinalen mod Chelsea her.



.:FORSIDE:.