fbpx
Annonce

Setiéns pressemøde i morgen bliver uden pressen!

FCBARCELONA.DK - 11.06.20

© Getty Images
// Setien

Kan man holde et pressemøde, uden at pressen er til stede? Coronavirussen skaber helt nye situationer og når Quique Setién i morgen holder pressemøde op til kampen mod Mallorca, sker det over nettet.

I morgen kl. 17.30 holder Quique Setién sit første pressemøde i over tre måneder. Det sker som optakt til Barcas ligagenstart lørdag aften, hvor holdet møder Mallorca på udebane.

Setiéns pressemøder op til kampene er altid velbesøgte og de fremmødte journalister er flittige med spørgsmål. I morgen kommer Barca-træneren dog til at sidde mutters alene i presselokalet i Ciutat Esportiva, for det hele foregår via nettet.

Journalisterne kan så følge med fra redaktionerne på de forskellige medier og stille spørgsmål fra distancen. Hvordan det kommer til at forløbe, bliver spændende at se.

Efter pressemødet træner holdet en sidste gang, inden de møder Mallorca lørdag aften. Det forventes først at truppen udtages efter at spillerne har trænet.

.:FORSIDE:.