fbpx

Yamals karantæne kan blive Roonys chance

FCBARCELONA.DK - 20.01.26

 


Roony Bardghji har gjort det godt de få gange, han har fået chancen af Hansi Flick, og nu byder der sig måske snart en ny mulighed. Yamal har karantæne mod Slavia Prag i morgen, og det kan bringe svenskeren i spil.

Lamine Yamal fik en pause i supercupsemifinalen mod Bilbao for to uger siden, og i stedet var det Roony, der startede på banen i angrebets højre side. Her viste han sig flot frem med en scoring og to oplæg i holdets sikre sejr på 5-0.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den flotte kamp betød dog ikke genvalg, for Roony kom ikke på banen i de efterfølgende kampe mod Real Madrid eller Racing Santander. Det gjorde han derimod mod Real Sociedad i søndags, men det var først i det 86. minut.

Med Yamal ude af billedet til kampen i morgen aften vil det overraske, hvis ikke Hansi Flick har Roony Bardghji med i sine overvejelser til startopstillingen mod det tjekkiske mandskab. Barca-træneren har dog alternativer i både Raphinha og Rashford, så svenskeren kan ikke være sikker på noget som helst.

Det bliver derfor først en times tid inden kickoff onsdag aften, at man ved, om Roony starter på banen. Kampen fløjtes i gang kl. 21.00.

roony28F
© Getty Images

// Roony Bardghji
.:FORSIDE:.