Yamal: 'Vi kan være tilfredse med andenpladsen'
FCBARCELONA.DK - 30.01.25
// Champions League // Lamine Yamal
Lamine Yamal spillede en god kamp onsdag mod Atalanta og kom også på måltavlen, da man spillede 2-2 mod italienerne. Efter opgøret talte angriberen med pressen og roste holdets præstation i Champions League.
Læs her hvad Lamine Yamal sagde:
Andenpladsen:
'Jeg synes, at vi kan være godt tilfredse med at ende på andenpladsen i Champions League tabellen. Under kampen vidste vi godt, at Liverpool var bagud, men det vigtigste for os var ikke at miste andenpladsen og derfor satsede vi ikke hele butikken'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Sur over udskiftning:'Nej, det gør mig ikke noget. Det var de afgørende minutter af kampen og vi ønskede at tage sejren, så jeg var selvfølgelig lidt ærgerlig over ikke at kunne afgøre det, men mere er der ikke i det. Alle vil gerne være på banen, men dem på bænken fortjener også at spille'.
Samtale med Flick:'Flick sagde til mig, at jeg havde spillet en god kamp, at jeg skulle tage det roligt og at vi også har ligaen at kæmpe om'.
Er Barca favorit i Champions League:'Barca vil altid være favorit og det vil vi være uanset hvem vi skal møde i næste runde'.
Forlængelse:'Det er ikke noget, som jeg bruger min energi på. Det er mine repræsentanters ansvar. Jeg vil bare spille og vinde med Barca'.
