fbpx

Yamal har endnu ikke foldet sig ud ved VM

Søren Wennerwald - 07.07.26

 


Der var kæmpe forventninger til Lamine Yamal op til VM-slutrunden, også selvom han indledte forberedelserne med en skade, men indtil nu har man ikke set ham levere på det niveau, man har set hjemme i Barcelona.

Yamal var udset til at spille en hovedrolle på det spanske landshold ved VM og i det hele taget ved slutrunden, hvor der er stort fokus på ham. Realiteterne er dog, at han ikke for alvor har gjort en forskel endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen


I ottendedelsfinalen mod Portugal havde han det svært mod Nuno Mendes og lykkedes ikke med sine aktioner. Da Mendes senere måtte udgå med en skade, blev det bedre, men kun kortvarigt. Yamal gled stille og roligt ud af opgøret, hvor han spillede samtlige 90 minutter.

Det er ingen sprudlende eller glad Yamal, man ser ved VM. Han har skullet spille sig i form efter den lårskade, som han pådrog sig i april. Det har tydeligt hæmmet ham, og han har udvist mere frustration end glæde på banen.

Lamine Yamal er kendt for ikke at lade sig påvirke af det store pres udefra, men måske det alligevel sker ved VM. Det er den helt store scene, hvor hele verden for første gang følger ham. Før var han et ungt talent på vej frem. Nu forventer alle, at han bærer Spanien på sine skuldre. Det pres vil være svært for enhver 18-årig, specielt når tingene ikke rigtig lykkes.

Nu venter der en kvartfinale mod Belgien, hvor Lamine Yamal får muligheden for at tage den hovedrolle, som alle håber på, så Spanien kan komme videre til semifinalen.

yamal162F
© Getty Images

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.