Xavis forhold til Gavis agent kan vise sig afgørende
Anders Lang Jensen - 01.04.22
// Gavi
Trods stort ønske fra begge parter om en forlængelse er der fortsat ikke underskrevet en langvarig aftale mellem Barca og guldfuglen Gavi. Barca vil intensivere dialogen, og Xavi vil personligt selv træde ind i dialogen med Gavis agent.
Barca kæmper en kamp om at omstrukturere klubbens lønstruktur, og det hjælper til de vigtige forhandlinger med spillere som Ronald Araújo og Gavi. Sidstnævnte har den tidligere Barca-spiller Iván de la Peña som agent, og det får nu Xavi til at tage del i processen.
Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge programmet Onze på catalanske TV3 har cheftræner Xavi valgt at involvere sig i dialogen med Gavis lejr om en forlængelse. Agenten med fortiden som Barca-spiller har et godt forhold til Xavi, og derfor vil Barca-træneren tage kontakt til ham for at forklare sit projekt med Gavi i en central rolle.
Det ventes fortsat ikke at Gavis fremtid på Camp Nou er i fare, men Barca-ledelsen skal meget snart finde en løsning så midtbaneprofilens fremtid ikke er til at tage fejl – den skal ligge i Barca de næste mange sæsoner.