fbpx
Annonce

Xavi vil have en forsvarsspiller fra øverste hylde

Simon Arun Vrábel - 13.05.22

// Xavi

Imens der i det sidste lange stykke tid har været tale om at hente en klasseangriber, har Xavi nu angiveligt identificeret, at der også er behov for en forsvarsspiller fra øverste hylde i stedet.

Robert Lewandowski, Erling Haaland, Mohammed Salah og mange flere store stjerne er blevet nævnt i den catalanske presse som præsident Joan Laportas symbolske kæmpesigning og dermed bevis på, at Barca nu igen er tilbage i toppen af international fodbold. Xavi har dog vurderet, at det centrale forsvar er holdets svageste punkt og derfor bedt den sportslige ledelse om at fokusere på at hente en verdensklasse forsvarsspiller. Mundo Deportivo mener at vide, at fem specifikke spillere er i fokus.

Med vinterens tilføjelser af Luuk de Jong, Aubameyang og Adama Traoré samt Dembélé, Memphis og Ansu Fati til rådighed er Barcas offensiv igen blevet farlig. Problemerne foran mål efter afgangen af Luis Suárez, Messi og Greizmann er næsten forduftet, og det har gjort problemerne i forsvaret endnu mere synlige. I flere kampe har catalanerne haft svært ved at holde buret rent og det er tydeligt, at Piqués fravær har en stor betydning. Araújo har imponeret alle med sit spil, men to forsvarsspillere i en klub som Barca er ikke nok, og derfor har Xavi identificeret fem spillere, som han mener har niveauet til Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Jules Koundé er, som tidligere beskrevet her på siden, ét af de fem navne, men han hører til blandt de mindre sandsynlige muligheder, da Sevilla er glade for deres forsvarsspiller og derfor ingen intentioner har om at lade ham rejse til sommer.

En anden mulighed fra La Liga er derfor Villarreals spanske Pau Torres som har vist fænomenal form i denne sæson. Af samme årsag ser denne operation også svær ud, for han har et prisskilt på minimum 50 millioner euro, så der skal tænkes kreativt hos den sportslige ledelse for at lukke et salg af denne størrelse.

23-årige Mohamed Salisu, som til dagligt spiller for Southampton, ligger også i den dyre ende af de fem på listen og Mundo Deportivo mener derfor at vide, at disse tre navne er de mindst sandsynlige mål af de fem.

Fokus rettes derfor primært imod Manchester City, hvor Aymeric Laporte siden 2018 har været fast mand i det centrale forsvar og med sine 27 år er hans markedsværdi angiveligt omkring 25 millioner euro og derfor et mere realistisk mål for catalanerne.

Det sidste navn på listen er også en gammen kending, nemlig Juventus’ hollandske Matthijs de Ligt, som inden sit skifte fra Ajax i længere tid var kædet sammen med Barca. Hans gode forhold til landsmanden Frenkie de Jong gør, at han forsat er interessant for catalanerne og på trods af sine kun 22 år er han angiveligt ikke uopnåelig, da han siden sin ankomst til Italien har haft svært ved at spille sig ind på holdet, hvor der i forvejen er stor konkurrence i midterforsvaret.

Det bliver derfor spændende at se, om den catalanske avis har ret i, at Xavi nu retter fokus på et stort indkøb i forsvaret på trods af de seneste mange måneders rygter om det stik modsatte.

.:FORSIDE:.