fbpx
Annonce

Xavi vil ændre holdets rutiner ved hjemmekampene

FCBARCELONA.DK - 16.11.21

// Xavi

instabar

Xavi er stille og roligt ved at sætte sit præg på tingene i Barcelona. Der bliver ændret på flere af rutinerne og en af dem handler om hjemmekampene, hvor Xavi vil samle sine spillere på et hotel, så de er 100% fokuserede.

Under Ronald Koeman trænede spillerne og formiddagen på selve kampdagen, når der skulle spilles hjemme på Camp Nou. De havde fri om eftermiddagen og mødte først ind et par timer inden kick-off om aften.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har Xavi tænkt sig at ændre på, i hvert fald til de næste par hjemmekampe. Det får man at se mod Espanyol på lørdag, hvor Xavi vil samle sine spillere til en let gang træning om formiddagen på selve kampdagen, hvorefter de indlogeres på et hotel. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Xavi ønsker ikke blot at skabe ro om sine spillere, for han vil også kontrollere hvad de spiser til frokost på kampdagen. Dermed håber han at truppen vil være 100% toptrimmet, såvel fysisk som mentalt.

Samme rutine vil blive gennemført på næste tirsdag, når Barca tager imod Benfica i den altafgørende gruppekamp i Champions League, hvor en sejr vil bringe catalanerne videre til 1/8 finalerne.

Om det bliver en fast rutine at indlogere spillerne på et hotel til hjemmekampene er tilsyneladende ikke afgjort endnu. Det kan være at Xavi blot ønsker at optimere spillernes fokus de første uger efter hans ankomst, men der er ingen tvivl om, at der kommer til at ske ændringer med Xavi ved roret.

.:FORSIDE:.