fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi viste et utroligt mod i jagten på sejren'

FCBARCELONA.DK - 22.08.22

// Xavi // Real Sociedad

Det var med god grund en meget tilfreds Xavi, som efter søndagens sejr over Real Sociedad på en af ligaens sværeste udebaner talte med pressen. Her bifaldte han især spillernes mod og evige jagt efter de tre point.

Læs Barca-trænerens udtalelser her.

Kampen:
'I dag viste vi et utroligt mod i vores jagt på sejren. Vi mangler stadig den sidste forståelse for spillet og jeg synes, at vi mistede for mange bolde, men jeg er helt sikker på, at det nok skal blive bedre. I dag synes jeg, at De Jong gjorde det godt og det samme gjorde både Gavi og Pedri på midtbanen. De var kloge til at finde pladsen mellem linjerne'.

'I dag spillede vi en 3-4-3 formation, med to wings helt ude på kanterne. Vores fokus var at åbne banen helt op og så have to spillere centralt, som kunne gøre det svært for David Silva. Derudover var vores fokus at have bolden, hvilket var nøglen til sejren'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ansu Fati:
'Vi ved alle, at Ansu Fati kan gøre forskellen for os og det beviste han på en halv time i dag. Hans præstation i dag overrasker mig ikke, for det er hvad jeg har set til træning hver eneste dag'.

Ferran Torres:
'Ferran spillede fra start i dag på grund af hans præstationer til træning. Han har imponereret mig utrolig meget efter at være kommet tilbage fra sin skade. På mit hold spiller dem, som gør det bedst til træning'.

Koundé:
'Det er selvfølgelig ikke nogen tilfredsstillende situation for nogle parter, men det er realiteten. For mit vedkommende er jeg ked af ikke at have Koundé til rådighed, for han var et af mine store ønsker. Han er hentet til klubben for at spille, men det kan ikke lade sig gøre lige nu. Han forstår situationen fuldt ud og vi håber, at der kommer gode nyheder i denne uge'.

Ingen kaptjaner i startopstillingen:
'Det er kun medierne, som går op i dette. Jeg havde slet ikke selv lagt mærke til det, da jeg satte startopstillingen. Når jeg vælger de 11 startere kigger jeg ikke på navn, alder eller erfaring. Jeg kigger udelukkende på spillernes præstationer og form. Holdet kommer i første række'.

.:FORSIDE:.