fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi spillede lige op med Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 13.01.22

// Xavi // El Clásico // Supercup

ps5 art


Xavi havde tydeligt blandede følelser, da han holdt pressemøde efter 2-3 nederlaget til Real Madrid i den spanske Supercup. Han glædede sig over holdets indsats, men ærgede sig over at holdet tabte semifinalen.

'Vi havde chancerne til at komme foran 3-2, men de kunne også have gjort det til 2-4 til sidst. Det er ærgerligt og jeg er vred, men samtidig kan vi være stolte over den kamp vi spillede' indledte han.

Her er hvad Xavi ellers svarede på:

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvad kunne Barca have gjort bedre?
'Vi dominerede Madrid i lange faser af kampen, men vi spillede med komplekser de første 20-25 minutter. Det var vores egen fejl, at vi ikke fik stoppet deres omstillinger, for det er noget vi har talt om og øvet. Vi manglede tålmodighed i nogle situationer, hvor vi ikke viste ansvar. Vi mistede også bolden nogle steder, hvor det ikke må ske'.

Indtrykket af holdets indsats:
'Madrid udnyttede vores fejl, men vi kan tage stolte hjem, selvom vi selvfølgelig er triste over resultatet. Vi kan være stolte over vores spil og fordi vi dominerede vores modstander. Jeg synes vi er på rette vej og Barca er på vej fremad, men resultaterne må gerne følge med'.

Spillernes indsats:
'Jeg kan ikke klage over spillernes engagement. Alle vil spille og nogle er meget unge og dem skal man holde lidt tilbage. Nu får vi folk tilbage og det bliver sværere at sætte holdet, men det er kun godt. Ferran, Ansu og Pedri gjorde alle en forskel'.

Styrkeforholdet i forhold til Real Madrid:
'I dag er vi kommet tættere på. Vi er 17 point efter dem i ligaen, men i dag spillede vi lige op med Real Madrid. Ingen ville kunne indvende noget, hvis Barca havde vundet. Vi fortjente ligeså meget at komme i finalen. Vi er på rette vej. Skal vi tabe en kamp, skal det være som i dag'.

.:FORSIDE:.