fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi mistede to point på grund af vores egne fejl'

FCBARCELONA.DK - 08.01.22

// Xavi // Granada

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Det var en tydeligt skuffet Xavi Hernández der holdt pressmøde efter 1-1 kampen mod Granada. Han ærgrede sig over, at holdet ikke evnede at lukke kampen inden Gavi blev udvidst og Granada udlignede.

'Det er ærgerligt, men det er vores egen fejl. Vi mangler erfaring og udvisningen drænede os. Vi mistede to meget vigtige point for os. Jeg synes mere det var vores fejl end modstanderens fortjeneste. Vi burde have kontrolleret i anden halvleg' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi kan ikke være tilfredse. Vi må være selvkritiske, for vi begik mange fejl. Spillet i dybden fungerede ikke og det har vi ellers arbejdet meget på. Vi burde have skabt mere og lukket kampen tidligere, så det er vores egen fejl. Hvis vi skal forbedre os, skal det være nu' sagde han videre.

'Det handler ikke om uheld eller de sidste detaljer. Det er vores egne fejl der afgør denne kamp. Derfor mistede vi de to point' fortsatte Xavi.

'Vi er vrede, for det var to vitale point. Udvisningen af Gavi kom til at præge kampens udvikling. Når man spiller med ti mand, skal man ændre spillet, men vi er ikke vant til at trække os tilbage. Vi havde det svært' erkendte Barca-træneren.

Xavi blev spurgt til Luuk de Jongs fremtid i klubben. 'Han er en del af truppen som alle andre. Han er meget professionel og jeg er henrykt over at have ham, men vi har vores lønloft. Jeg er meget tilfreds med Luuk, men rasende over resultatet' var svaret.

Til sidst fik onsdagens Supercup semifinale mod Real Madrid en kommentar. 'Vi må se fremad. Det havde været godt med en sejr for selvtilliden og vores forhåbninger' afsluttede han.

.:FORSIDE:.