fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi kan vinde uden at spille godt'

FCBARCELONA.DK - 22.04.22

// Xavi // Real Sociedad

Xavi var hudløs ærlig da han mødte pressen efter den vigtige 0-1 sejr over Real Sociedad. Han erkendte at holdet ikke havde spillet nogen god kamp og at Real Sociedad havde fortjent at få udlignet.

'Det blev en kamp hvor vi havde det svært. De havde bolden mere end os i mange faser af kampen og vi kunne ikke komme væk fra egen banehalvdel. Vi kunne mærke trætheden, men spillerne arbejdede hårdt' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Hvis vi skal være ærlige, så have Real Sociead fortjent mere. De havde fortjent at få udlignet i anden halvleg, men vi kan tage hjem med en meget vigtig sejr. Det er en vital sejr for klubbens fremtid, for vi skal med i Champions League' fortsatte Xavi.

Her er hvad han ellers sagde:

Skadede spillere i opgøret:
'Piqué, Araujo og Jordi Alba spillede med skavanker. Vi har et krævende program, men alle engagerer sig og indstillingen er ekstraordinær'.

Spillerne virkede slidte:
'Vi spiller på ny måde, hvor de forreste presser højt når vi har mistet bolden. Sådan har man ikke spillet her i nogle år, men sådan spillede jeg selv og sådan ønsker jeg at holdet skal spille'.

Betydningen af en succesoplevelse:
'Det har været en lang uge, hvor meget er gået imod os, så denne sejr er god for os. Humøret var lavt, men det er en god nyhed, at Barca kan vinde uden at spille godt'.

Holdets problemer i anden halvleg:
'Vi var ikke gode i anden halvleg, men det var vi i første. Jeg var ikke tilfreds med spillet i anden halvleg og vi må ikke give bolden så meget væk. Dette er ikke vejen, så det skal forbedres'.

Ter Stegens præstantion:
'Han er utrolig vigtig for os. Han er en stor personlighed og en leder. Han dominerer spillet med fødderne, hvilket betyder meget for os. Han giver os sikkerhed og jeg mener, at han er en af verdens bedste målmænd. Han giver os point som i dag'.

.:FORSIDE:.