fbpx

Xavi: 'Vi bruger Dembélé når der er brug for ham'

FCBARCELONA.DK - 05.02.22

// Xavi // Atletico Madrid

ps5 art


Xavi har holdt pressemøde forud for kampen i morgen eftermiddag mod Atlético Madrid. Her så han frem mod en meget svær opgave og forklarede samtidig, hvorfor Dembélé er kommet med i truppen. 

Det et endnu en finale. Vi ved hvor svært det bliver mod et svært hold. Vi spiller på Camp Nou og det handler om tre meget vigtige point. Vi kan forbedre os, men fornemmelsen er god. Atlético er heller ikke på deres bedste niveau, så det er en utrolig vigtig test for os' indledte han om søndagens kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Her er hvad Xavi ellers kommenterede:

Dembélés situation i klubben:
'Han tilhører klubben og er meget professionel. Omstændighederne tvang os til at tage en beslutning og det har vi gjort. Han er en del af holdet og har kontrakt. Vi må ikke skyde os selv i foden og jeg vil benytte ham, når der er brug for det'.

Hvem tog beslutningen om at bruge Dembélé?
'Jeg har holdt møde med præsidenten og med ledelsen. Det er ikke en beslutning jeg har taget alene, men sammen med de andre. Vi er en familie der alle er i samme båd'.

Hvordan vil Dembélé blive modtaget på Camp Nou?
'Jeg forstår tilhængerne, men vi må stå sammen og tænke på det bedste for klubben. Dem der møder frem i morgen vil støtte os, også Dembélé, for det er det bedste for holdet. Han er en del af truppen'.

Barcas agerende i januars transfervindue:
'De fleste spillere vil gerne til Barca og det er meget positivt. Vi er i en kompliceret situation rent økonomisk, men alligevel vil alle spillere til Barca og sådan er det også med Alves, Ferran, Adama og Aybameyang'.

Modtagelsen af Luis Suárez på Camp Nou:
'Han fortjener en ærefuld modtagelse efter alt hvad han har gjort for klubben. Han er den bedste angriber klubben har haft i mange år, nok siden Eto'o. Vi skal modtage ham med klapsalver og det tror jeg publikum gør'.

Forstærkningerne i januar:
'Jeg synes vi har fortstærket os godt og vi må se hvordan det påvirker holdet. Jeg er tilfreds og den sportslige ledelse har gjort et godt stykke arbejde'.

Barcas deltagelse i Europa League:
'Vi spiller med for at vinde, både fordi det er en mulighed for et trofæ, men også fordi det vil sende os i Champions League. Det er et trofæ jeg gerne vil vinde'.

Hvad er målsætningen i ligaen:
'Det er at komme med i Champions League, men vi afskriver ingenting før at det rent matematisk ikke længere er muligt'.

Abdes og Jutglás muligheder på førsteholdet:
'Det er to alternativer, men konkurrencen er blevet hårdede og de har brug for at spille. Hvis de ikke spiller med førsteholdet, gør de det med B-holdet'.

Alves spiller ikke med I Europa League:
'Det har jeg det skidt med, for han forjener at være med. Det var en svær beslutning, men det handler om positionen og ikke præstationen'.

Forventningerne til Aubameyang?
'Han kan hjælpe os meget med sin fart og målfarlighed. Han er også god i det høje pres og det skal vi udnytte'.

.:FORSIDE:.